|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Fakta om A/B Søbrinken
Vi er 20 rækkehuse, som er bygget på Klemmenstrupgårds jorder, beliggende ved det attraktive område ved Hastrupsøerne med udsigt til et fredet område med køer på engen. Husene er bygget i fem blokke , 1 med to huse, 3 med fire og 1 med 6. Husene er på 95 kvm og er bygget i gul mursten med rødt tegltag. Huset er i forskudt plan . I stueplan er der en stue og et køkken med en karnap, som kan bruges som spisestue. Tre trin op ligger der et værelse, et bryggers og toilet med bad. På 1. sal et soveværelse og et værelse. Husene er forsynet med gasfyr, køle/fryseskab og emhætte. Til hvert hus hører en carport. Den månedlige boligafgift inkl. fællesudgifter og fuldpakke antenne er 4.317 kr. Herudover kommer udgifter til vand, varme og el. Andelen i 2016 er kr. 1.258.837. På vort fællesareal har vi legeplads og petanquebane. Pasningen af fællesarealet er uddelt til de enkelte blokke. Herudover har vi 1 - 2 arbejdsweekender om året, hvor vi alle møder op og deltager på den måde, vi er i stand til. Vi har anskaffet græsslåmaskiner, elektrisk hækkesaks og fejemaskine til sne om vinteren; men i de senere år har fået udefra kommende til at slå græs og feje sne. Vi har fælles opsamling af renovation i vor renovationsgård, hvor vi sorterer i køkkenaffald, flasker, pap og papir. Herudover har vi storskrald den tredje torsdag i hver måned. Vi er også en glad forening og stemningen blandt beboerne er ideel. Vi holder fester - fødselsdag og sommer/høst. Vi administrerer selv vor forening, så den eneste eksterne hjælp vi har, er en revisor, som reviderer vort årsregnskab. Vi står også selv for vedligeholdelsen af ejendommen. Til det brug har vi fået udarbejdet en driftsplan, som giver os mulighed for en løbende vedligeholdelse efter bygningsdelenes levetid .
|